Canasta er et af de yngste spil, der har opnået status som klassiker. Det blev opfundet i 1939 og var mindre end femten år senere det mest solgte kortspil i USA.
Kortspilshistorikeren David Parlett har kaldt det det seneste kortspil, der har opnået verdensomspændende klassikerstatus. Denne artikel følger rejsen fra en bridgeklub i Montevideo til stuer verden over.
En bemærkning om kilderne: Canastas tidlige historie er sparsomt dokumenteret, og mange udbredte påstande om spillets udbredelse kan ikke efterprøves. Vi holder os her til det, kilderne faktisk understøtter, og siger tydeligt fra, hvor de tier.
Montevideo, 1939
De to opfindere
Canasta blev udviklet i Montevideo i Uruguay omkring 1939 af to venner og faste bridgemakkere:
- Segundo Sánchez Santos, advokat
- Alberto Serrato, arkitekt
De mødtes jævnligt i Jockey Club, byens førende bridge- og selskabsklub.
Bemærk professionerne. Det gengives ofte, at begge var advokater, men Serrato var arkitekt. Det er en lille detalje, men den er let at få galt i halsen, fordi den optræder forkert mange steder.
Hvad de ville opnå
Motivationen var konkret: de ville have et spil, der var lige så engagerende som bridge, men som tog kortere tid.
En hel bridgeaften var et betydeligt tidsforbrug. Santos og Serrato ledte efter noget med samme dybde, der kunne spilles i kortere sessioner.
De prøvede flere formler af, før de inviterede to faste testspillere ind ved bordet: Arturo Gómez Hartley og Ricardo Sanguinetti.
Efter en positiv modtagelse i Jockey Club var spillet klar til at forlade klubben.
Navnet
Canasta er spansk for kurv.
Den mest udbredte forklaring er, at navnet henviser til den bakke eller kurv, der traditionelt blev brugt til at holde trækbunken og afkastbunken på bordet.
Der findes andre forklaringer — blandt andet at en færdig meld på syv kort skulle minde om en kurv. Ingen af dem er endeligt dokumenteret, så betragt dem som overleveringer snarere end fakta.
Spredningen gennem Sydamerika
I løbet af 1940’erne bredte spillet sig nordpå fra Uruguay til Argentina, Chile, Peru og Brasilien.
Undervejs blev reglerne videreudviklet. Det er her, kimen ligger til den vifte af varianter, der findes i dag — Boliviansk Canasta, Brasiliansk Canasta og de øvrige udgaver, der bærer navne efter sydamerikanske lande.
Præcise årstal for de enkelte lande er svære at fastslå. Kilderne beskriver forløbet som en gradvis spredning gennem årtiet, ikke som en række daterede begivenheder.
Spillet nåede først til Nordamerika med nogen forsinkelse. En sandsynlig forklaring er anden verdenskrig, der kraftigt begrænsede flytrafikken mellem Syd- og Nordamerika.
Ankomsten til USA
Regency Hotel, august 1948
Den engelsksprogede historie begynder på Regency Hotel i New York.
Her lærte hotellets assisterende direktør, Ottilie H. Reilly, spillet af Alejandro Rosa, en argentinsk simultantolk ved FN. Det tog omkring en uge.
Seks dage efter gennemgangen udgav Reilly et regelhæfte på fire sider — den første beskrivelse af Canasta på engelsk.
Rosa selv spillede efter sigende aldrig spillet.
Josefina Artayeta de Viel
Den person, der oftest krediteres for at have bragt Canasta til amerikanske selskabskredse, er Josefina Artayeta de Viel, der rejste fra Buenos Aires til New York.
Hun introducerede spillet i New Yorks selskabsliv i 1949, og det er derfra, den amerikanske bølge for alvor tager fart.
Reglerne bliver standardiseret
Efterhånden som spillet bredte sig, blev det et problem, at alle spillede lidt forskelligt.
I 1949-51 udarbejdede Regency Whist Club i New York derfor de officielle Canasta-love, sammen med spileksperter fra Sydamerika. De blev udgivet af de nationale Canasta-lovkommissioner i USA og Argentina.
Det er dette regelsæt, der ligger til grund for det, vi i dag kalder klassisk Canasta — inklusive minimumskravene, canasta-bonusserne og reglerne for afkastbunken.
Vil du se, hvordan reglerne ser ud i dag, står de samlet under Canasta regler.
Navnet i USA
I de tidlige år blev spillet i USA omtalt som “the Argentine Rummy game” — Reilly brugte betegnelsen i 1949, og Michael Scully fra Coronet Magazine gjorde det stadig i 1953.
Det er værd at bemærke, at spillet dermed i årevis blev forbundet med Argentina snarere end med Uruguay, hvor det faktisk blev opfundet.
Canasta-feberen
Hvor stort blev det?
I begyndelsen af 1950’erne blev Canasta et decideret kulturelt fænomen i USA.
Det, kilderne understøtter:
- I 1951 var Canasta det mest solgte kortspil i USA og havde overhalet bridge i udbredelse
- Canasta-sæt med to kortspil, bakke og scoreblok blev blandt landets bedst sælgende varer i kategorien
- Life, Time og de store aviser dækkede fænomenet
- Spilproducenter kastede sig over markedet — Parker Brothers forsøgte i 1949 at lancere sin egen udgave
Man ser ofte konkrete spillertal for perioden — 40, 50 eller 60 millioner amerikanere. Vi har ikke kunnet finde belæg for de tal i nogen kilde, og de gengives derfor ikke her.
Hvorfor lige da?
Timingen var gunstig. Efterkrigstidens USA havde en voksende forstadsbefolkning med tid, plads og lyst til hjemlig underholdning.
Canasta passede ind:
- Lettere at lære end bridge
- Kunne spilles seriøst eller løst
- Fungerede som ramme om en social aften snarere end at kræve fuld koncentration
Et spil med et socialt præg
Canasta blev i samtiden ofte omtalt som et “ladies’ game”. Canasta-eftermiddage blev et fast socialt rum for mange kvinder i en periode, hvor hjemmet var rammen for store dele af hverdagen.
Populariteten satte sig også spor i pressen på mere kuriøse måder. New York Times kunne i marts 1956 bringe historien om en ægtemand, der fik politiet til at afbryde konens canastaspil.
Til Europa og videre
Fra USA nåede Canasta Europa via Storbritannien i begyndelsen af 1950’erne og bredte sig derfra videre på kontinentet.
Modtagelsen var mere afdæmpet end i USA. Bridge stod stærkt, og Canasta blev snarere et supplement end en afløser.
Spillet fik dog solidt fodfæste flere steder — særligt i Italien og Tyskland, hvor det stadig spilles bredt. I Skandinavien blev det etableret i kortspilsmiljøet uden nogensinde at nå amerikanske højder.
Præcise introduktionsår for de enkelte lande er, som med Sydamerika, ikke veldokumenterede.
Varianterne opstår
Den globale udbredelse skabte grobund for varianter, og de vigtigste opstod i 1950’erne:
Samba blev udviklet af amerikaneren John Crawford i begyndelsen af 1950’erne. Den tilføjede sekvensmelds — syv kort i samme kulør i rækkefølge — og bruger tre kortspil.
Det gengives ofte, at Samba er en tysk opfindelse. Det er ikke tilfældet, selvom varianten blev meget populær i Tyskland.
Bolivia kom kort efter som en udbygning af Samba og tilføjede canastaer af rene vilde kort.
Cubansk, Italiensk, Brasiliansk og Mexicana fulgte, hver med deres egne regler for afkastbunken og pointene.
Hånd og Fod opstod i USA i 1970’erne og er i dag den mest spillede hyggevariant i Nordamerika. Se vores gennemgang af Hånd og Fod Canasta.
Hele oversigten finder du under Canasta varianter.
Fra fænomen til klassiker
Interessen i USA begyndte at aftage i løbet af 1960’erne.
Forklaringerne er de sædvanlige for et modefænomen: fjernsynet gav en ny form for hjemlig underholdning, en ny generation søgte andre aktiviteter, og enhver ekstrem popularitetsbølge falder til ro.
Men spillet forsvandt ikke. Det gik fra fænomen til klassiker — med klubber, ligaer og familietraditioner, der har holdt det i live siden.
Canasta i dag
Spillet har fået fornyet liv ad flere veje:
Hånd og Fod introducerede en ny generation til Canasta-mekanikken i Nordamerika.
Digitale platforme og apps har gjort det muligt at spille uden at samle fire personer om et bord.
Klubber og turneringer findes fortsat i flere lande, særligt i USA, Latinamerika, Italien og Tyskland.
Konkrete tal for, hvor mange der spiller i dag, cirkulerer i mange varianter online. Vi har ikke fundet nogen kilde, der reelt kan belægge dem.
En detalje til sidst
Santos og Serrato tog aldrig patent på reglerne.
De modtog derfor ingen royalties, da spillet blev en verdenssucces og solgte i millionvis af eksemplarer verden over.
Det er en påfaldende fodnote til historien om et spil, der på under femten år gik fra to venner ved et bord i Montevideo til at være det mest solgte kortspil i verdens største marked.
Er du blevet nysgerrig efter at prøve det, kan du starte med Canasta for begyndere. Og støder du på et ord undervejs, du ikke kender, står det forklaret i vores Canasta ordliste.
Canastas tidlige historie er kun sparsomt dokumenteret, og flere udbredte påstande om spillets udbredelse kan ikke efterprøves. Artiklen holder sig til det, kilderne faktisk understøtter.
- Wikipedia – spillets oprindelse, opfinderne, introduktionen i USA og Regency Whist Clubs officielle regler: en.wikipedia.org/wiki/Canasta
- Britannica (David Parlett) – spillets placering i kortspilshistorien og beskrivelsen af Samba: britannica.com/topic/canasta
- Rummy-Games.com – Sambas oprindelse og udviklingen af de sydamerikanske varianter: rummy-games.com/rules/samba.html
- Canasta.com – spillets vej fra Sydamerika til USA og standardiseringen af reglerne: canasta.com – history of canasta
- Pagat (John McLeod) – klassiske Canasta-regler og oversigt over varianternes udvikling: pagat.com/rummy/canasta.html
Kilder senest kontrolleret 10. august 2026.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår og hvor blev Canasta opfundet?
I Montevideo i Uruguay omkring 1939, af advokaten Segundo Sánchez Santos og arkitekten Alberto Serrato i byens Jockey Club.
Hvad betyder ordet canasta?
Det er spansk for “kurv”. Navnet henviser efter den mest udbredte forklaring til den bakke, der blev brugt til at holde bunkerne på bordet.
Hvornår kom Canasta til USA?
Ottilie H. Reilly lærte spillet i New York i august 1948 og udgav de første engelske regler kort efter. Josefina Artayeta de Viel krediteres for at have introduceret det i amerikanske selskabskredse i 1949.
Hvem skrev de officielle Canasta-regler?
Regency Whist Club i New York udarbejdede i 1949-51 de officielle Canasta-love sammen med eksperter fra Sydamerika. Det regelsæt ligger til grund for klassisk Canasta.
Hvor populært blev Canasta i USA?
I 1951 var det det mest solgte kortspil i landet og havde overhalet bridge. Life, Time og de store aviser dækkede fænomenet indgående.
Hvem opfandt Samba?
Amerikaneren John Crawford i begyndelsen af 1950’erne. Varianten forbindes ofte med Tyskland, fordi den blev meget populær der, men den er ikke tysk af oprindelse.
Tjente opfinderne penge på Canasta?
Nej. Santos og Serrato tog aldrig patent på reglerne og modtog ingen royalties, da spillet blev en verdenssucces.